Kunstterapi
Al forandring sker gennem en kreativ proces.
Det kræver en hvis form for kreativitet at forestille sig at livet, en situation eller konflikt kan føles eller være på en anden måde.
Ved at du udtrykker dig gennem et praktisk redskab eks. tegning, ler, opstilling, krop, eventyr m.m. inviterer jeg dig til at gå nye veje, i ønsket om at skabe forandring i livet.
Det særlige ved den kreative proces er, at den nogen gange går sine egne veje og fører os steder hen som vi ikke rationelt og med ord kan forudse og bestemme. Den kreative proces løfter altså ofte sløret for et dybere lag eller en anden forståelse og viden end det vi allerede ved. Kunstterapi kan bruges til at stimulere og finde ressourcer, så der skabes en forbindelse til nye områder i psyken. Derefter følger en mere terapeutisk proces der handler om at skabe en dialog med det ”nye”, for at kunne integrere det som en del af hverdagen.

